Orhan Veli Kanık

Orhan Veli Kanık var en tyrkisk lyriker.

Han debuterede i 1936 i Istanbul-tidsskriftet Varlık (Eksistens) med digte, der stod i gæld til fransk symbolisme. Kanık spillede en vigtig rolle i den tyrkiske lyriks overgang fra osmannisk tradition til modernisme med sine oversættelser af fransk lyrik til tyrkisk, bl.a. Charles Baudelaire, Paul Verlaine, Guillaume Apollinaire og ikke mindst de franske surrealister, der kom til at præge hans egen senere lyrik.

Sammen med Melih Cevdet Anday (1915-2002) og Iktay Rifat (1914-88) udgav han i 1941 den revolutionerende digtsamling Fremmedartet, renset for den klassiske traditions billeder, rim og metrum. I forordet tog de tre digtere afstand fra traditionen og skitserede det direkte udtryks lyrik, hvor det enkelte ord i sig selv rummede en magi, som ikke måtte sløres af konventioner.

Digtsamlingens andenudgave fra 1945 indeholdt kun digte af Kanık, og selvom han i de næste digtsamlinger modificerede sin kritik, fastholder han sit grundlag: digtet betragtet som en helhed uden tilfældige billeder.

Hans sene digte, bl.a. Nyt (1947) og Mod (1949), rummer en tiltagende satirisk og socialkritisk tone, således i digtet "For fædrelandet": "Hvad har vi ikke gjort for dette fædreland!/ Nogle af os er døde;/ Andre holdt taler". På dansk findes udvalget: Denne Jord/ Dette træ/ Disse stjerner (1989) og Samlede digte – jeg lytter til Istanbul (dansk-tyrkisk paralleltekst) (2021).