Ordenskapitlet, kongelig institution, der forvalter det danske ordensvæsen. Fra slutningen af 1600-t. blev det danske ordensvæsen administreret af en enkelt embedsmand med titlen ordenssekretær. Da Frederik 6. i 1808 udvidede Dannebrogordenen til at bestå af flere grader, og antallet af dekorerede derpå steg betydeligt, oprettedes Ordenskapitlet, hvortil der blev knyttet en række embedsmænd. Alle danske riddere af Elefantordenen og storkommandører af Dannebrogordenen samt de af kapitlets embedsmænd, der benævnes overofficianter, er medlemmer af kapitlet, men denne kreds træder ikke sammen i praksis.

I de første år efter 1808 uddelte kongen ordener ved særlige højtideligheder på Rosenborg. Ved disse lejligheder fungerede bl.a. en ordensmarskal, en ordensceremonimester og en ordensbiskop, men deres funktioner ophørte efterhånden. De stadig fungerende overofficianter er ordenskansleren, nu normalt et medlem af kongehuset, der underskriver ordensdiplomerne, ordenssekretæren, der fører tilsyn med Ordenskapitlets administration, og ordensskatmesteren, der fører tilsyn med den økonomiske forvaltning.

Ordensvæsenet er et kongeligt prærogativ, hvorfor Ordenskapitlet og dets økonomi er adskilt fra statsadministrationen og sorterer direkte under ordensherren, den regerende monark. Ordenskapitlets sekretær er chef for dets sekretariat og leder den daglige administration, der især vedrører fremstilling af ordensdekorationer, ekspedition af ordensdiplomer og dekorationer og modtagelse af ordenstegn, når en dekoreret person er afgået ved døden.

De fleste dekorerede modtager deres ordenstegn med posten. Sekretariatet afgør ikke, hvem der skal dekoreres, men udfører de trufne beslutninger, der har form af reskripter fra monarken. De allerfleste dekoreringer sker efter indstillinger, der behandles af kabinetssekretæren, som normalt også er ordenssekretær, og vedkommende departementschef. Sekretariatet behandler ansøgninger om tilladelse til at bære udenlandske dekorationer.

Ordenshistoriografen har til opgave at modtage de selvbiografier, som danske modtagere af de kongelige ordener er forpligtet til at skrive, og som modtagere af Fortjenstmedaljen og Den Kongelige Belønningsmedaille siden 1981 er blevet opfordret til at indsende. Ved Christiansborgs brand i 1884 brændte de levnedsberetninger, der fandtes. Siden da er der indkommet over 37.000 biografier, der efterhånden stilles til rådighed for forskningen. Nogle af dem er udgivet.

Sekretariatschefen og historiografen er officianter i Ordenskapitlet og bærer ligesom overofficianterne dekorationslignende embedstegn. En våbenmaler fremstiller de våbenskjolde for elefant- og storkorsriddere, der ophænges i ridderkapellet på Frederiksborg Slot.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig