Oranienburg

Artikelstart

Oranienburg, tysk by ved floden Havel 40 km nord for Berlin i delstaten Brandenburg; 41.800 indb. (2010). I Oranienburg findes en borg fra 1170-1200 og et slot fra 1651-55. I 1814 anlagdes en svovlsyrefabrik, og senere udvikledes kemisk industri baseret på stenkul. Byen fik et opsving i forbindelse med anlæggelse af jernbanen (1877) og Oder-Havel-kanalen (1914) og har i dag nærtog til Berlin.

I 1933 blev et gammelt bryggeri anvendt som den første koncentrationslejr, og i 1936 anlagdes øst for byen kz-lejren Sachsenhausen, der i dag er indrettet som mindested.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig