Orangerie-museet, Musée de l'Orangerie, museum i Paris, indrettet i en tidl. orangeri-bygning i Tuileri-haven, opført 1852. Museet blev første gang åbnet i 1927 som ramme om bl.a. de monumentale åkandebilleder, Nymphéas, som Claude Monet havde arbejdet på siden 1914 og havde skænket den franske stat i 1918. Museet kom også til at huse kunsthandleren Paul Guillaumes (1891-1934) og arkitekten Jean Walters (1883-1957) betydelige samlinger af moderne kunst, erhvervet 1959, 1963 og 1977. Efter gentagne ombygninger, der bl.a. berøvede de store ovale Monet-sale deres ovenlys, genåbnede museet i 2006.

Museets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig