Faktaboks

Oprah Winfrey
Født
1954

Oprah Winfrey. Foto fra 2008.

.

Oprah Winfrey, f. 1954, amerikansk tv-vært, -producent og filmskuespiller. Oprah Winfrey havde 1986-2011 sit eget talkshow, The Oprah Winfrey Show, hvor hun i en fortrolig atmosfære talte med kendte og ukendte mennesker. Det var et af de mest sete tv-shows i den vestlige verden, bl.a. fordi Oprah Winfrey virkede personligt engageret og inddrog egne erfaringer fra en fattig barndom.

Oprah Winfrey skriver desuden bøger og har haft succes i filmen Farven lilla fra 1985. Hun har også oprettet magasinet O og websitet Oprah.com. 1.1.2011 fik Oprah Winfrey sin egen tv-kanal, OWN, der er opbygget omkring hendes verdensbillede og drives i samarbejde med den amerikanske medievirksomhed Discovery Communications. Den skal bl.a. videreudvikle det bedste fra hendes tv-show i selvstændige programmer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig