Faktaboks

Onsbjerg Kirke
Sogn
Samsø Sogn
Provsti
Aarhus Domprovsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Samsø Kommune

Onsbjerg kirke (Samsø) fra sydøst.

.

Onsbjerg Kirkes alterparti januar 1995.

.

Onsbjerg kirke (Samsø) fra nordvest.

.

Onsbjerg Kirkes tavle med det gyldne kors.

.

Onsbjerg kirke (Samsø) fra sydvest.

.

Fronten på Onsbjerg Kirkes violette messehagel, skabt af Inge-Lise og Flemming Bau.

.

Onsbjerg Kirkes violette messehagel, skabt af Inge-Lise og Flemming Bau.

.

Onsbjerg Kirke, kirke beliggende på Samsø. Kirken hører under Aarhus Stift.

Onsbjerg Kirke er bygget i slutningen af 1200-tallet, og er muligvis Samsøs ældste kirke. Af den oprindelige bygning er skibet bevaret, mens både kor, tårn og våbenhuse er kommet til senere.

Kirkerummets kalkede vægge er rigt udsmykket med barok-epitafier i egetræ og sandsten, samt flere mindetavler over druknede.

På nordvæggen i koret, til venstre for alteret, ses en skrifttavle med et forgyldt kors. Korset i kirken er en kopi – originalen befinder sig på Nationalmuseet og stammer fra omkring år 1200. Tavlen er dateret til 1596, og er dermed fremstillet samme år som kirkens altertavle.

Det forgyldte krucifiks, der menes at have givet kirken dens gamle navn: "Hellig Kors Kirke", har to sagn knyttet til sig. Begge har noget at gøre med lokaliteten Ilse Made sydvest for Onsbjerg og en død person i strandkanten. Tavlen i kirken bringer fortællingen om hvordan korset kom til Onsbjerg Kirke: Det forgyldte krucifiks var bundet på et dødt menneske og kom flydende her til land, ved Ilse Made.

På en hestevogn ville man køre liget til en af kirkerne på Samsø, men måtte vende om, da de fire heste ikke ville trække vognen derhen. Det samme skete ved en af de andre kirker. Men da man vendte vognen mod Onsbjerg Kirke gik transporten uden problemer.

Kirkens altertavle er præget af efterreformatorisk skik med megen tekst og kun få billedfremstillinger. Ejendommeligt nok er fire spir udsmykket med Maria-symbolet måneseglet. Tavlen har mange guldstafferinger. Selve alterbordets front og sider er domineret af en rødbrun farve.

Kirkens violette messehagel er skabt af Inge-Lise Bau og Flemming Bau i 1995. Rygmotivet med vand og antydet kors er inspireret af fortællingen om det gyldne krucifiks.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig