Artikelstart
Olympic Airways, fra 2003 Olympic Airlines, græsk nationalt luftfartsselskab, stiftet i 1957 af A. Onassis, som overtog det tidligere TAE-Greek National Airlines, der var blevet nationaliseret i 1954. Onassis trak sig ud af Olympic Airways i 1974, hvor den græske stat overtog selskabet.
I 2003 overtog Macedonian Airlines driften, og selskabet blev omdøbt til Olympic Airlines. Olympic Airlines var et af de sidste helt statsejede europæiske luftfartsselskaber. Selskabet, der var i store økonomiske vanskeligheder, havde en flåde på 41 fly, 6000 ansatte og en omsætning på ca. 1 mia. euro (2006). Olympic Airlines lukkede i 2009, og dets aktiviteter blev overtaget af det private selskab Olympic Air.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.