Olli Rehn, f. 1962, finsk politiker og EU-kommissær. Rehn har en lang karriere som politiker i Centerpartiet og kandiderede 2002 til formandsposten efter Esko Aho, men tabte til Anneli Jäätteenmäki. Han var medlem af EU-Parlamentet i 1995 og blev 1998-2001 kabinetschef hos den finske EU-kommissær Erkki Liikanen. Efter Centerpartiets valgsejr i 2003 blev Rehn i 2004 udpeget til at efterfølge Liikanen, da denne valgte at gå af. Han fortsatte samme år som finsk kommissær i den nye kommission under Barroso, nu med ansvar for udvidelse. I Barrosos anden kommission fra 2010 har Rehn fået overdraget ansvaret for økonomiske og monetære forhold.
Olli Rehn
Faktaboks
Olli Rehn
- Født
- 1962
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.