Oligocæn, geologisk epoke omfattende den yngste del af Palæogen, der er den ældste del af Tertiær; alder ca. 34-24 mio. år.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen Oligocæn kommer af olig(o)- og græsk kainos 'ny'.

Aflejringer fra Oligocæn findes i Danmark vidt udbredt i Jylland syd for Limfjorden med undtagelse af Himmerland og Djursland. I Oligocæn dækkede Nordsøen den vestlige del af Danmark, og lagserien består overvejende af lerede havaflejringer afsat i et relativt dybt hav (Brandenler og Viborgformationen). De yngste sedimenter (Vejle Fjord-formationen) er mere sandede, hvilket afspejler, at havdybden faldt samtidig med, at kystlinjen blev forskudt mod vest. I Østjylland findes rent sand, sandsynligvis afsat i lavvandede laguner og floddeltaer.

Oligocæn blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1854 af den tyske geolog Heinrich Ernst Beyrich (1815-96).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig