Ole Seberg

Faktaboks

Ole Seberg
født:
1952

Ole Seberg, f. 1952, dansk botaniker, 1992-2005 lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, 2005-2015, lektor og professor (MSO) ved Statens Naturhistoriske Museum og i 2015 udnævnt til professor og videnskabelig leder for Københavns Universitets Botaniske Have under Statens Naturvidenskabelige Museum.

Ole Sebergs tidlige arbejder belyste Stillehavsregionens flora og biogeografi med anvendelse af moderne kladistiske og biogeografiske metoder. I 1980'erne samarbejdede han med kolleger på Københavns Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og institutioner i Sverige om studiet af kornsorternes vilde slægtninge vha. morfologiske og cytologiske studier.

Tidligt i 1990'erne begyndte Ole Seberg som den første danske botaniker på studiet af planternes systematik med anvendelse af molekylære metoder, bl.a. DNA-analyser. Siden har han arbejdet med mange forskellige grupper af énkimbladede planter og anvendt DNA-sekvensdata fra alle tre genomer (cellekerne, kloroplaster og mitokondrier) samt morfologiske karakterer. Han har desuden studeret problemerne ved anvendelsen af korte DNA-strege (ofte kaldet DNA-stregkoder) til identifikation af dyr og planter og samspillet mellem molekylernes egen evolution og organismernes fylogeni.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig