Faktaboks

Ole Scherfig
Født
22. december 1930
Død
2. april 2000

Ole Scherfig, 22.12.1930-2.4.2000, dansk erhvervsmand. Han var administrerende direktør for Danmarks Internationale Studenterkomité (DIS) 1960-72. Derfra sprang han til ledende stillinger i bryggeribranchen, hvor han sluttede som koncerndirektør i Carlsberg til 1984.

Da Berlingske Tidende var nær sammenbrud, bl.a. efter et kostbart opgør med sine typografer, udgjorde Ole Scherfig sammen med Kristian Mogensen og Olav Grue redningsholdet, der i 1982 sikrede bladhuset ny kapital. Ole Scherfig blev selv formand for Det Berlingske Officin.

Han varetog også andre bestyrelsesposter, bl.a. i BRFkredit, Novo Nordisk og Storebæltsforbindelsen, og var kendt for sin store omhu i dette arbejde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig