Faktaboks

Ole Palsbo
Født
1909
Død
1952

Ole Palsbo var en dansk filmkritiker og -instruktør.

Som skribent ved Dagens Nyheder fra 1933 skrev Ole Palsbo anmeldelser og artikler om film. Han havde øje for kvaliteterne både i Hollywood og i de bedste danske genrefilm, men var især fortaler for en mere seriøs og realistisk linje i dansk film. Under besættelsen bidrog han til den danske dokumentarfilms opblomstring, bl.a. med filmen Kartofler (1944).

Ole Palsbo slog dog for alvor sit navn fast som fornyende realist i spillefilm. Diskret Ophold (1946) og Kampen mod uretten (1949) rummer socialt indignerede skildringer af børns og enlige mødres problemer; Ta' hvad du vil ha' (1947) og Familien Schmidt (1951) var hhv. en skarp kritisk analyse af borgerskabet og en social satire over provinsialismen.

Filmen Vi arme syndere (1952) blev overtaget af Erik Balling, efter at Ole Palsbo havde taget sit eget liv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig