Artikelstart
Ole Lukøje, lille væsen, der ifølge folketroen fremkalder søvnen, især kendt fra H.C. Andersens eventyr og fra Peter Lemches børnesang "Den lille Ole med paraplyen". At Ole Lukøje sprøjter mælk i børnenes øjne kendes ikke i dansk folkelig overlevering, hvor Ole Lukøje (eller Per Lokkemand) tager børnene med sig, men er beslægtet med den vesteuropæiske forestilling om "sandmanden", der kaster sand eller støv i øjnene på børnene, jf. E.T.A. Hoffmanns eventyr.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.