Faktaboks

Ole Knudsen
Født
1959

Ole Knudsen er en dansk forlægger. Efter studier i nordisk litteratur fik Ole Knudsen job som bogklubredaktør i Gyldendal i 1985 og blev senere skønlitterær redaktør og pressechef samme sted. 1990-91 var han marketingchef på Det Kongelige Teater, 1992-2000 redaktionschef på Aschehoug, 2000-2003 direktør for Gyldendals datterforlag Forum, Spektrum og Fremad og fra 2003 udviklingschef i Gyldendal Koncernen.

Ole Knudsen er bl.a. redaktør for satirehæftet Blæksprutten og forfatter til en lang række bøger og artikler om alt fra kultur til spiritus. Sammen med Sten Wijkman Kjærsgaard står han bag Lokumsbogen, der igennem mange år har været en populær efterårsudgivelse.

Ole Knudsen er yderst musikkyndig og vandt i 1982 den nordiske popquiz "Hit" på DR.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig