Faktaboks

Ole Judichær
Født
20. marts 1661
Død
29. september 1729

Ole Judichær var en dansk skibskonstruktør og admiral. Judichær, der oprindelig studerede teologi, kom i 1680'erne i forbindelse med Ole Rømer, der underviste ham i matematik og fik ham ansat som huslærer hos Holmens chef, admiral Henrik Span (1634-1694). I 1690 ansatte Span ham til at lede bygningen af Dannebroge, det første skib, der blev bygget på Nyholm, og i 1692 blev han udnævnt til fabrikmester. Gennem de følgende 33 år konstruerede Judichær 11 linjeskibe og 2 fregatter, alle på et videnskabeligt og teoretisk grundlag, som han var den første til at indføre i Danmark, hvor man hidtil blot havde bygget skibe på erfaring.

Judichær var en både ilter og stædig mand, der gennem sin karriere skabte sig mange fjender, og i 1727 dømtes han fra sin stilling, angiveligt på grund af underslæb og uordentlig embedsførelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig