Faktaboks

Ole Hagen
Født
1913
Død
1984

Ole Hagen, 1913-1984, dansk arkitekt. Ole Hagen gik på Kunstakademiet 1929-34 og var ansat hos Palle Suenson 1934-42. Han var 1937-41 tillige kompagnon med faderen, G.B. Hagen, og havde derefter egen tegnestue.

Ole Hagens eget sommerhus i Rungsted (1940-41, senere brændt) indbragte ham Eckersbergs Medalje i 1953. Boligbebyggelsen på Frederiksberg Allé (1948-50) til erstatning for den bombede Franske Skole er opført i god dansk teglstenstradition. Senere arbejdede han i en upersonlig international stil og byggede talrige boligkomplekser og erhvervsbygninger, fx Falkonercentret (1954-59), Codanhus (1961) og Domus Vista (1967-68), alle på Frederiksberg, samt A.P. Møllers hovedsæde ved Toldboden i København (1970-73).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig