Ole Birk Olesen

Faktaboks

Ole Birk Olesen
født:
21. december 1972

Ole Birk Olesen.

.

Ole Birk Olesen, f. 21.12.1972, dansk journalist, debattør og politiker. Ole Birk Olesen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Hans journalistiske arbejde begyndte på Ekstra Bladet, og siden blev han ansat på Berlingske. I 2007 lancerede han sammen med Thomas Breitenbach Jensen netavisen 180Grader i protest mod aviser, der kaldte sig borgerlige og/eller liberale, men som ifølge de to ikke gennemførte det i deres vinkel på nyhederne.

Ole Birk Olesen har derudover gjort sig bemærket med udgivelsen af Taberfabrikken (2007), hvori han kritiserer det offentlige system for at skabe "tabere" ved at understøtte mennesker i stedet for at lade dem tage et ansvar selv.

I 2010 blev han folketingskandidat for Liberal Alliance, og i 2011 blev han medlem af Folketinget. 2016-2019 var han transport-, bygnings- og boligminister i Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig