Olav, konger af Norge. Nummereringen af norske middelalderkonger med navnet Olav har ikke været konsistent i moderne tid. Før 1957, da kronprins Olav efterfulgte sin far, Haakon 7., blev delkongen Olav Magnusson kaldt Olav 4. og Olav Håkonsson Olav 5. I 1957 valgte man imidlertid at udskyde Olav Magnusson af nummerrækken med den konsekvens, at Olav Håkonsson herefter blev kaldt Olav 4., og Haakon 7.s søn kunne bestige tronen som Olav 5.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.