Ola Hansson var en svensk forfatter. Hans små bøger fra overgangen mellem naturalisme og symbolisme, digtene i Notturno (1885), novellerne Sensitiva amorosa (1887) og de nietzscheanske prosadigte Ung Ofegs visor (1892), er præget af nervebetonet temperament og irrationel psykologi, som vakte anstød og førte den skånske digter i livslang udlændighed. Han havde betydning for versets frigørelse i raffinerede rytmer, men miskrediteres i nogen grad for sin tilslutning til en betænkelig pangermanisme.
Ola Hansson
Faktaboks
Ola Hansson
- Født
- 12. november 1860
- Død
- 26. september 1925
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.