Ogun, delstat i det sydvestlige Nigeria på grænsen til Benin; 16.760 km2, 3,75 mio. indb. (2006); hovedstad: Abeokuta. Staten ligger i regnskovsområdet, og bosætning i området menes først at være sket inden for de sidste 200 år. Befolkningen er overvejende yoruba, som slog sig ned her, da de blev frigivet fra slaveri; andre grupper er bines og ewe. Områdets økonomi og udvikling er præget af nærheden til storbyen Lagos.