Odsherredsmalerne

Odsherredsmalerne, en række danske malere med tilknytning til Odsherred i det nordvestlige Sjælland. Nogle er født der, mens andre har bosat sig i området eller har malet der i perioder.

Det er det særlige lys og de afvekslende landskaber, der i perioden ca. 1930-70 tiltrak kunstnere som Karl Bovin og Kaj Ejstrup, Viggo Rørup og Ellen Krause, Lauritz Hartz, Povl Christensen, Victor Brockdorff og Sigurd Swane.

Flere af Odsherredsmalerne var i 1932 medstiftere af kunstnersammenslutningen Corner. Deres værker kan især ses i Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs og Sorø Kunstmuseum i Sorø.

Odsherred øver stadig tiltrækning på billedkunstnere og kunsthåndværkere, som har fået et samlingssted i kultur- og udstillingsbygningen Huset i Asnæs, etableret i 1973.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig