Oceanien (Religion)

Artikelstart

Oceanien (Religion), De traditionelle religioner i Melanesien, Mikronesien og Polynesien er forskellige, men der er fællestræk. Fælles er de "store mænd", som gennem personlig dygtighed, lykke og prestige er i stand til at påvirke naturen og samfundet. Lykken, mana, skaber en urørlighed eller sakralitet, tapu (se tabu), som kan forøges eller formindskes afhængigt af mandens dygtighed i sociale, politiske eller religiøse situationer.

Verden påvirkes af de døde, de mytiske kulturhelte og guderne. De døde, som bor i deres egen verden, kan være farlige, men de kan også hjælpe mennesket, især deres egne slægtninge. De mange messianske bevægelser, som bredte sig i forbindelse med europæernes ankomst, skyldtes bl.a., at man troede, at de hvide var tilbagevendte døde.

Den døde begraves to gange, og nogle steder opbevares kraniet særskilt til kultisk brug. På de fleste øer udføres årlige ceremonier for de døde, men de døde spørges også jævnligt til råds i forbindelse med krisesituationer, under udførelsen af ekstatiske danse.

Hver slægt fik ifølge myterne tildelt ritualer i urtiden, som skulle bruges til at sikre Universets gang, men som også kunne bruges som sort magi til at ødelægge fjender. Slægten udfører årlige ceremonier; bl.a. fejres de første afgrøder.

Kulturheltene skænkede mennesket kulturens goder og unoder. Guderne skabte kosmos og blander sig til stadighed i verden. De manifesterer sig såvel i naturen som i deres kultstatuer. I de mere hierarkiske samfund, i Polynesien fx, har hver slægt en gud, som inkarnerer sig i slægten, og de unge mænd indvies i gudens kult i forbindelse med omskærelse, hudsnit eller tatovering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig