Oceanien (Kunst), Oceaniens traditionelle kunst, der er blevet beskrevet siden sidst i 1700-t., udviser store stilistiske variationer mellem lokaliteterne. Stærkt farvede flader og overdrivelse af naturlige former er stilelementer mange steder i Melanesien, mens Polynesiens kunst især kendes for overflader dækket af indmejslede geometriske mønstre og Mikronesiens mere sparsomme kunst for en elegant, udekoreret enkelhed i formen.

Kunsten var en uløselig del af samfundets videreførelse som spirituelt slægtsfællesskab, og den var central i samspil og konkurrence med andre grupper gennem handel, ægteskab, fest og krig. Skønhed, sjældenhed eller mærkværdighed var dele af en genstands funktion som midler til at forbløffe og forblænde beskueren. Dette gjaldt både for kultgenstande, der gemtes væk eller destrueredes efter brug, fx masker og skulpturer af træ fra forfaderkulter som malanggan på New Ireland og mandsselskaber i Sepik, Maprik og Vanuatu, og tillige for våben og redskaber som skjolde fra asmatfolket og fra Salomonøerne samt køller fra Fiji, Tonga og Marquesasøerne.

Menneskekroppen var overalt genstand for dekoration, og også kroppens udsmykning skulle forblænde og derved give krigeren usårlighed og danseren forførerisk charme. I Papua Ny Guinea bruges stadig kropsbemaling og -udsmykning i de storslåede fester, der afholdes som del af klanernes politiske konkurrence. I Polynesien var tatovering udbredt, fx på Marquesasøerne, Hawaii og hos maorierne, og det var herfra, at teknikken og navnet kom til Europa. Tatovering og bastklæde (tapa) var kostbarheder i de magtfulde polynesiske konge- og høvdingefamilier og blev forstået som en art indpakning af personer, der var tapu, dvs. besad guddommelig kraft. I dag har tatovering fået en renæssance blandt samoanske immigranter og maorier i New Zealand, fx i ungdomsbander og blandt nytraditionalister.

Souvenirs er blevet fremstillet til salg til europæere siden omkring år 1800, og turisme er hovedårsag til, at mange genstande fremstilles i dag, både traditionelle typer som kanoprydelser i Salomonøerne og nye ting såsom storyboards i Papua Ny Guinea og Palau. Megen ny kunst, bl.a. maleri, fremstilles desuden til lokale kirker, offentlige bygninger og museer og kombinerer ofte lokale og vestlige motiver og teknikker. Nationalmuseets samlinger fra Oceanien stammer bl.a. fra de to Galathea-ekspeditioner. Se også afsnit om kunst under de enkelte stednavne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig