Oannes er en græsk form af sumerisk Uanna, et tilnavn til Adapa, den første af i alt syv babyloniske vismænd fra tiden før syndfloden. De syv vise omtales som "de strålende vise, karper fra havet", der havde fået indsigt fra deres herre, Ea, gud for visdom og ferskvand. Ifølge Berossos var Oannes et væsen, halvt fisk, halvt menneske, der steg op af havet i urtiden og lærte menneskene alle kulturens grundelementer: skrivekunst, love, landbrug osv.