OB - Odense Boldklub

OB er en dansk professionel fodboldklub, stiftet som Odense Cricketklub i 1887. Klubben oprettede i 1889 et fodboldhold, og i 1916 nåede det frem til semifinalerne om Danmarksmesterskabet.

OB flyttede i 1968 til sine nuværende omgivelser i Ådalen i Odense, og i 1977 lykkedes det for første gang at vinde Danmarksmesterskabet. En bedrift, der er blevet gentaget i 1982 og 1989. Desuden har OB vundet DBU's Landspokalturnering i 1983, 1991, 1993, 2002 og 2007.

På europæisk plan har klubben deltaget i både Europa Cuppen for mesterhold (se Champions League), Europa Cuppen for pokalvindere og UEFA Cuppen. Klubbens største triumf i de europæiske turneringer kom i UEFA Cuppen 1994-95, hvor det lykkedes at nå kvartfinalen efter bl.a. at have besejret Real Madrid CF 2-0 på udebane i 3. runde af turneringen.

OB har hjemmebane på Nature Energy Park (tidligere TRE-FOR Park, Fionia Park og Odense Stadion), der kan rumme 15.761 tilskuere.

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig