Nylars Kirke

Nylars Kirke. Foto: 2008.

.

Nylars Kirke. Foto: 2008.

.

Nylars Kirke. Foto: 2008.

.

Artikelstart

Nylars Kirke, Nylarsker, Nylarskirke, kirke ved byen Nylars, 8 km sydøst for Rønne. Kirken er den mest intakte og den næststørste af Bornholms fire rundkirker med befæstningstræk; den er viet til Sankt Nicolaus, de søfarendes og rejsendes skytshelgen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Nylars' betydning: 1334 ecclesia sancti Nicholai 'Sankt Nicolaus Kirke', ca. 1600 er Nicolaus omtydet til ny og mandsnavnet Lars som modsætning til Østerlars Kirke.

Kirkens romanske del, apsis, kor og et rundt skib i tre stokværk, er af kampesten og silurkalk; mod nordvest er bevaret et oprindeligt, højtsiddende vindue.

Kalkmalerierne på skibets midtersøjle er fra ca. 1250 og antagelig Bornholms ældste. I våbenhuset står to kristne runesten, den ældste fra ca. 1050.

Det typiske bornholmske, senmiddelalderlige fritstående klokkehus er af kampesten og bindingsværk.

De åbne arealer omkring kirken nordøst for byen Nylars - 37 ha - er fredet i 1987.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig