Faktaboks

Nylars Kirke
Sogn
Nylarsker Sogn
Provsti
Bornholms Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Bornholms Regionskommune
Nylars Kirke
Nylars Kirke er en af landets kun syv bevarede middelalderlige rundkirker. I middelalderens Danmark var der 19 rundkirker, hvoraf de ni lå på Sjælland. I dag eksisterer der kun én i Jylland, én på Fyn, én på Sjælland og fire på Bornholm. Foto: 2012.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Kirken set fra sydøst. Foto: 2007.

.

Nylars Kirke er en af landets kun syv bevarede middelalderlige rundkirker. I middelalderens Danmark var der 19 rundkirker, hvoraf de ni lå på Sjælland. I dag eksisterer der kun én i Jylland, én på Fyn, én på Sjælland og fire på Bornholm.

Kirken siges allerede i 1335 at være viet til Sankt Nicolaus. Den danske navneform Nilaus blev senere til Nylars under påvirkning af kirkenavnet Østerlars. Østerlars Kirke er en sognekirke, der ligger i den nordøstlige udkant af byen.

Kirkegården

Kirkegården er efter middelalderen udvidet i flere retninger, hvorfor der kun er bevaret middelalderlige mure af stablede marksten mod nord og nordøst. Den har fem indgange med låger, som tidligere var udstyret med de for øen karakteristiske planketage (se fx Ny Kirke).

På kirkegården står et stærkt ombygget klokketårn, som angiveligt stammer fra middelalderen. Dets underrum har oprindelig været indrettet til gennemgang med brolægning af kampesten. Klokketårnet er på tre etager, hvoraf den nederste del er muret af rå og kløvede kampesten, mens den øverste er af sort opstolpet bindingsværk med hvidmalede tavl med et rødt tegltag.

Kirkebygningen

Kirken består af en apsis, et kor og et rundskib på tre etager fra romansk tid, som oprindelig var indrettet til forsvar. Foran syddøren er der et våbenhus fra 1879.

Kirken står i dag hvidkalket med flere murankre i skibets mure, som øverst afsluttes af et spåntag på skibet og våbenhuset, mens der er blytag på koret og apsissen.

De tre romanske bygningsafsnit er samtidige, opført af kløvede marksten. Apsissen har et østvindue af almindelig romansk form. Koret, hvis grundplan er som en oval med afskårne ender, har vinduer fra 1882, der efterligner romanske. Rundskibet udmærker sig fremfor de øvrige bornholmske rundkirker ved sit omhyggelige stenhuggerarbejde.

Rundskibet har haft to oprindelige døre, af hvilke den søndre endnu er i brug og ret velbevaret, mens norddøren er næsten helt ødelagt af et vindue, der blev udvidet i 1800-tallet. Af de oprindelige vinduer i rotundens underetage (kirkerummet) er to fuldt bevaret, mens to er forsvundet, heraf det ene, der må være slugt af skibets store, senere nordøstlige vindue.

Skibet dækkes af et ringhvælv, også kaldet et ringformet tøndehvælv, med en svær, rund midterpille, som er helt igennem muret af veltilhugne kalksten. Pillen krones af en lille rundbuefrise. Hvælvingens underside er ujævn og har aftryk af opførelsens understøttelse af brædder.

Indgangen til rundskibets nederste trappe findes i korets sydlige væg. Anden etage er lav, og hvælvingspillen er som følge heraf kort og trykket. I mellemetagens sydmur lige over sydportalens udmunding i kirkerummet er en muret skakt, som blev muret til i 1882, hvis formål angiveligt har været til forsvar af tårnet. Etagen har tre smalle og lave lyssprækker i ydermuren.

Kirkens tredje etage har en bred, muret vægtergangen eller skyttegang. Den er brolagt med uregelmæssige flager af kalksten med fald ud mod facaden. Skyttegangen har til at begynde med stået uden tag, hvilket kan ses af brystværnets spygatter, som er huller til afledning af regnvand i ydermuren. Inden for skyttegangen er en ualmindelig svær pille, som herover har haft rotundens oprindelige spidstag.

Rundskibets tagværk er angiveligt romansk. Dog er selve tømmeret for størstedelens vedkommende udskiftet i 1500- og 1600-tallet. Taget krones af en stang, som på midten har en kugle og afsluttes med en drage-vindfløj af metal med et gennembrudt årstal (1747?).

Våbenhuset var oprindeligt givetvis en middelalderlig tilbygning, men det blev nedrevet i 1879 og samme år erstattet med et nyt, som blev opført efter tegning af arkitekt J.D. Herholdt. Det nuværende er af tegl, har et fladbuet vindue i hver langside og mod syd en rundbuet dør, men står udover en knop på gavlens rygning uden dekorationer.

I det indre står kirken hvidmalet. Rummet bærer kraftigt præg af kirkens særlige geometri og dets murede ringhvælv. I apsissen er der et halvkuppelhvælv i hvis top der ved opførelsen er indmuret fem lydpotter, der er ordnet som et ligearmet kors. Lydpotter er lerpotter, der har været anbragt i murfladen af akustiske grunde. Koret har et tøndehvælv muret af tynde kalkstensflager. Ind til skiber er der en høj, rundbuet korbue.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Nylars Kirke

Kalkmaleri af englehoved i Nylars Kirke.

Kalkmalerier i Nylars Kirke
Af .
Kalkmalerier i Nylars Kirke

Kalkmalerier i Nylars Kirke af Adams skabelse og Evas skabelse.

Kalkmalerier i Nylars Kirke
Af .
Kalkmalerier i Nylars Kirke

Kalkmalerier af syndefaldet i Nylars Kirke.

Kalkmalerier i Nylars Kirke
Af .

I kirken er der fundet udsmykninger fra mindst fire perioder, hvoraf langt det meste dog er mere eller mindre ødelagt. Lige over midterpillen strækker der sig et højt, kapitælagtigt bånd med bevarede, senromanske kalkmalerier rundt om ringhvælvets nederste del. De er indtil nu nogle af de ældste kendte på Bornholm.

Maleriernes placering i rundkirken samt den sammenhængende fortællecyklus placerer denne udsmykning i særklasse.

Billedfrisen begrænses af to indbyrdes vidt forskellige ornamentale borter. De enkelte optrin skilles af stive træer med røde og hvide frugter. Af syndefaldsfremstillingen ser man, at dette må være gengivelser af kundskabens træ, hvis frugters gode og onde egenskaber er symboliseret ved farverne. De stiliserede paradisvækster er et romansk træk, ligesom gloriernes fordybninger i pudsen.

Fortællingen begynder mod nordøst og skrider fremad mod højre, vesten og sønden rundt. Fremstillingen, som beretter om skabelsen og syndefaldet, har bestået af syv optrin. 1) Adams skabelse, hvor Gud indblæser ham livets ånde, tydeliggjort ved tre tynde stråler, som træffer Adams læber. 2) Kvindens skabelse, hvor Eva gror ud af den sovende Adams side. 3) Gud Fader advarer menneskeparret mod at spise af kundskabens træ, hvor alle personerne afværgende holder håndfladerne frem for sig. 4) Syndefaldet, hvor slangen vinder sig om kundskabens træ, hvis krop er rød og hvid som frugten, Eva rækker til Adam. 5) Herren udspørger de to syndere, som skjuler deres skam med bladkoste. Lidt overraskende ser Gud ud til at velsigne de to syndere. 6) Uddrivelsen af Paradis, hvor englen truende svinger med sværdet og ikke ænser Adams svagt argumenterende gestus, men skyder ham fra sig med venstre hånd på hans skulder. 7) Her, mod øst og alteret, må have været en fremstilling af menneskene, der arbejder i deres ansigters sved.

Ligesom i de øvrige rundkirker, hvis dekorationer er noget senere, har ydervæggen her haft kalkmalerier, men af disse var der kun mindre brudstykker tilbage. Der er dog igen blevet overhvidtet.

Inventar

Af middelalderligt inventar er bevaret en senromansk døbefont af kalksten. Den er et gotlandsk eksportarbejde, som tilhører den såkaldte keglestubstype. Alterstagerne er fra den sene middelalder.

Som alterprydelse tjener et korbuekrucifiks fra renæssancen. Det er fra omkring år 1600. Her ses det let fremoverbøjede hoved med små, lukkede øjne og en lille sammenkneben mund. Figuren har karakteristisk svungent overskæg og kort kind- og hageskæg, og en lang, bølget hårlok falder ned over højre skulder. Kroppen er stiv og frontal.

Fra nyindretningen efter en større restaurering i 1882 stammer prædikestol med enkle, udekorerede fyldinger i fagene, de cirkulære kirkebænke med låger som gavle ind mod kirkerummets midte samt pulpituret, dvs. det ophøjede galleri til kirkegængere, sangere eller orgel.

I skibet er en glasmosaik af kunstneren Paul Høm fra 1972, og alterbordets klæde er lavet af kunstneren Annelise Kofoed-Hansen i 1992.

Gravminder

Nylars Kirke

Den ene af de to runesten i Nylars Kirke. Denne med følgende indskrift, ”Sasser lod rejse stenen efter sin fader Alvard (Halvard); han druknede ude med hele skibsmandskabet. Krist hjælpe hans sjæl i al evighed(?). Denne sten skal stå til minde (eller blive stående)”. Foto: 2014.

Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

I våbenhuset står der to runesten. Den ene har følgende indskrift, ”Sasser lod rejse stenen efter sin fader Alvard (Halvard); han druknede ude med hele skibsmandskabet. Krist hjælpe hans sjæl i al evighed(?). Denne sten skal stå til minde (eller blive stående)”. På den anden står der, at ”Kåbe(?)-Sven rejste denne sten efter sin søn Bøse, en [velbyrdig] dreng, som blev dræbt i kampen ved Udlænge. Gud Herren og Sankt Mikkel hjælpe hans ånd”.

Desuden er der på kirkegården tre monumenter fra midten af 1800-tallet og et fra 1774 over Kancelliråd Henrich Lorentz Schiødtz (1714-1774). Sidstnævnte står ved korets nordside og har form som en lav sarkofag.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig