Nylars, by på det sydlige Bornholm, 8 km øst for Rønne; 215 indb. (2014). Nylars ligger på landevejen mellem Rønne og Aakirkeby og havde et trinbræt på Rønne-Nexø Jernbane (1900-68). På det tidligere jernbanespor er der nu etableret cykelsti fra Robbedale i vest til øst for Lobbæk.

Nylars er især kendt for at have en af Bornholms fire rundkirker, bygget i 1100-t., Nylars Kirke. Kirken har øens ældste kalkmalerier, og i våbenhuset ses to kristne runesten.

Omkring kirken og øst for byen er et 37 ha stort område fredet i 1987.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig