Nybro, industri- og handelsby 28 km vest for Kalmar i Sydsverige; 12.810 indb. (2011). Byen fik jernbane i 1870'erne og var frem til 1950 kendt for sin bade- og kurvandsanstalt. I 1900-t. har træ- og papirindustri samt egnens berømte glasværker (Pukebergs Glasbruk i selve byen) medført en betydelig befolkningsvækst.
En gigantisk fresko fra 1969 i Stora hotellet skildrer udviklingen fra håndværks- til industriby. I Madesjö mod vest er de gamle kirkestalde indrettet til hjemstavnsmuseum.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.