Nyboder

Nyboder fra luften - 2015
Nyboder
Af .
Nyboder
Licens: CC BY SA 3.0

Nyboder set fra Ny Kronprinsessegade (nuv. Kronprinsessegade) med Max Glandts beværtning på hjørnet. Nyboder blev i løbet af 1700-t. udvidet betydeligt og dækkede efterhånden ca. 14 ha. Det antages, at ca. 10% af hovedstadens samlede befolkning boede her. Kvarteret havde egne skoler og kommandant og udgjorde en sluttet enklave. Fotografi fra omkring 1900.

.

Nyboder.

.

Nyboder, længehusbebyggelse i København nord for middelalderbyen, påbegyndt i 1631 under Christian 4. som boliger for flådens faste mandskab. Den ældste bebyggelse var på én etage med bl.a. Hans van Steenwinckel d.y. som arkitekt og omfattede i 1648 knap 600 boliger. Heraf er en fløj bevaret i Skt. Paulsgade, der rummer Nyboders Mindestuer. Den toetagers bebyggelse, som siden har domineret bydelen, rejstes efter 1756 af Philip de Lange.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Nyboder kendes 1659 De nye boeder 'de nye små huse'.

1853-78 halveredes Nyboder ved salg, mens de resterende bygninger efter 1886 blev bygget om. Nyboder har med sin langstrakte, lyse og luftige karréform inspireret senere boligbyggeri og er i dag fredet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig