Nybøl Kirke

Kirkegården, som blev udvidet mod øst i 1892, er omgivet af et dige af kampesten. Nord for diget findes et yngre kirkegårdsafsnit. Kirkegårdens hovedindgang er en gitterlåge i det sydvestlige hjørne, og mod nordvest findes også en større gitterlåge. Ved denne gitterlåge står der et fritstående klokkehus af træ, hvilket er karakteristisk for det østlige Sønderjylland. Klokkehuset er oprindelig fra middelalderen, men blev kraftigt ombygget i 1655.

Der var allerede en kirke i Nybøl i 1191. Men det er usikkert, om det var den samme, der nu står på sin plads. Kirkens fundamenter er måske fra den tid, men de nuværende ældste mure er nok fra en stor ombygning i slutningen af 1200-tallet eller omkring år 1300.

Kirken består af et kor og skib, som er bygget af rå kampesten. Skibets halvrunde vestende er fra gotisk tid, og i 1582 blev koret forlænget mod øst. Indtil 1829 havde kirken en tagrytter, altså en lille tårnlignende konstruktion på taget, og i 1856 blev et våbenhus nord for skibet revet ned.

Kirkens ældste dele har spor efter flere oprindelige detaljer, som nu er skjult i murene. I murværket gemmer der sig blandt andet rester af vinduer, som siden er muret til. Mod nord og syd i skibets vestende findes de oprindelige indgangsdøre stadig tilmuret. Muren mellem koret og skibet er kendetegnet ved at have to oprindelige sidealternicher bevaret.

Kirkens usædvanlige halvrunde vestende er fra middelalderen, men kan ikke dateres nærmere. Den er bygget af rå kampesten og har lidt tyndere mure end de ældre bygningsafsnit. Vestendens nuværende vinduer er fra 1856, hvor den vestligste del blev udskilt til våbenhus. Døren med den søjleudsmykkede portal er også fra den tid. I forbindelse med indretningen til våbenhus blev et gammelt våbenhus på kirkens nordside revet ned, og den oprindelige indgangsdør i skibet blev muret til.

De østligste par meter af koret er som nævnt fra 1582, hvilket kan ses på årstallet der er opsat med jernankre på gavlen. Bygningsafsnittet er af munkesten, og udvendigt kan man tydeligt se de tilmurede rester af et vindue. Gavlen er udsmykket med fem høje blændinger, altså dekorative murnicher, og syv trappeformede kamtakker. Indtil 1829 havde koret en lille tagrytter, som var blevet sat op i 1634.

Kirkens tagværk har rødder i romansk tid, men er ombygget adskillige gange. Over korforlængelsen er tagværket samtidigt med murene, mens vestforlængelsens tagværk er fra 1760.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede mure og det flade bjælkeloft. Mens skibets loft er gråmalet, har koret et blåmalet loft.

Kirken har ingen kalkmalerier længere, men i 1950 blev der iagttaget svage spor af en ubestemmelig, rødbrun dekoration på korets sydvæg.

Kirken har inventar fra flere forskellige perioder, herunder en døbefont og et korbuekrucifiks fra middelalderen, en prædikestol fra renæssancen og en altertavle fra baroktiden.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en rundstav på skaftet, og på den firkantede fod er der indhugget blade.

Korbuekrucifikset er fra omkring 1250. Stilmæssigt ligger det i overgangen mellem romansk og gotisk stil.

Prædikestolen fra omkring 1608 ligner meget de lidt ældre prædikestole i Dybbøl Kirke og Sankt Marie Kirke i Sønderborg. Den har fire sider, som er udsmykket med scener fra Jesu liv.

På alterbordet står altertavlen, som oprindeligt er fra 1646 men undergik store ændringer i 1804. Topstykket i bruskbarok stil er ældst. Det er udsmykket med figurer, der forestiller Johannes Døberen og Moses samt fire små engle. Storstykket er fra 1804 og har klassisk inspirerede stiltræk. Begge tavlens malerier er også fra denne tid.

Pulpituret, dvs. det ophøjede galleri til kirkegængere, sangere eller orgel, er muligvis fra 1856-1857. Men det står på søjler, der kan være fra 1721.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1938 og er rødmalet. Alle bænkene har døre, som er udsmykket med en enkel fyldningsdekoration.

Alterskranken er fra 1950 og er lavet af smedejern. Den er femsidet, og på hver side er der seks felter med symbolske figurer.

Af gravminder kan nævnes en gravsten fra 1641 over kirkens hoveddør, og på kirkegården er der monumenter over de faldne i 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864) og 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Nybøl Sogns hjemmeside