Nyamko Sabuni

Faktaboks

Nyamko Sabuni
Født
31. marts 1969

Artikelstart

Nyamko Sabuni, f. 31.3.1969, svensk politiker. Nyamko Sabuni er født i Burundi og kom som 11-årig med sin familie som politisk flygtning til Sverige. I 2002 blev hun indvalgt i Riksdagen for Folkpartiet Liberalerna og blev i 2006 udpeget til at være integrations- og ligestillingsminister i Fredrik Reinfeldts nye regering. Hun er den første integrationsminister med indvandrerbaggrund. Efter valget i 2010 fortsatte Nyamko Sabuni som ligestillingsminister indtil 2013.

Nyamko Sabuni tager afstand fra positiv særbehandling af indvandrere og har argumenteret for beståelse af en sprogtest som betingelse for at kunne opnå statsborgerskab. Hun er fortaler for forbud mod tvangsægteskaber, og mod, at børn under 15 år skal være tildækkede. I Flickorna vi sviker (2006) skildrer hun æreskultur i Sverige og dens konsekvenser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig