Ny Kirke (Bornholms Regionskommune)

Kirkegården har form som et skævt kvadrat med afskårne sydhjørner. Siden middelalderen er den angiveligt kun udvidet mod nord. Den hegnes overalt af lave kampestensmure af kløvet granit. Kirkegården har indgange på alle sider, men i øst, syd og vest er der gamle trælåger af bornholmsk type, med tag og husbrande fra hhv. 1809, 1678 og 1776.

I kirkegårdens nordvestlige hjørne står et ret anseeligt klokketårn, hvis ældste dele angiveligt er fra middelalderen. Det er tre etager højt, og den nederste del er muret af rå og kløvede kampesten. Den øverste del er af sort opstolpet bindingsværk med hvidmalede tavl med et rødt tegltag.

I 1881 blev der bygget et materielhus til klokketårnets sydside. Det er opført af teglsten med rødt tegltag.

Kirken består fra romansk tid af en apsis, et rektangulært kor og et rundskib samt mod syd et sengotisk våbenhus. Murværket i de tre romanske bygningsafsnit er af rå og kløvede kampesten, men alle detaljer omkring døre og vinduer samt rundskibets midterpille er af kalksten.

Kirken står i dag hvidkalket med flere murankre i skibets mure, som øverst afsluttes af et spåntag på apsissen og skibet, mens der er blytag på koret og rødt tegltag på våbenhuset.

I apsissen er der tre vinduer og i koret et på hver langmur, men af disse er kun apsissens østlige og nordlige romanske, mens de resterende er nyere vinduer, der efterligner romanske. I rundskibet er der ingen romanske vinduer eller ældre vinduesspor. Sandsynligvis sidder de nuværende uformelige og ret store lysåbninger på de oprindeliges plads. De er i hvert fald jævnt fordelt i rundmuren i forhold til korbuen og de romanske portaler. Oprindeligt havde kirken en portal mod syd og en mod nord, hvoraf den sydlige er godt bevaret, mens den nordlige er delvist tilmuret og har fået indsat et vindue.

Den ualmindelig svære rundpille har en tykkelse på omkring 3 meter, og den er dermed større i bredden end i højden. Over rundpillen har underetagen et ringformede tøndehvælv. Ringhvælvets underside er meget ujævn.

Gennem en dør helt mod vest i korets nordlige væg kommer man ind i et lige trappeløb i rundskibets nordmur. Rundskibets anden etage mangler hvælv og har sikkert aldrig haft noget. Gulvet er meget ujævnt, hist og her med større sten, der stikker op. Anden etages rundpille har omtrent samme tykkelse som pillen nedenunder. Rimeligvis har denne etage oprindelig haft et helt fladt eller kun ganske lavt planketag, som man har kunnet forudse ville vise sig så vanskeligt eller umuligt at holde tæt, at man har måttet sikre sig ved at anlægge såkaldte spygatter, som er huller til afledning af regnvand i ydermuren.

Der kan ikke være tvivl om, at hele dette arrangement er fremtvunget af forsvarsmæssige grunde. Da trappeløbet ikke standser ved døren til anden etage, men er ført helt op til rundmurens krone, må også denne oprindelig have været indrettet til forsvar. Antagelig har der langs murkronens rand stået en brystningsmur, som enten har været afsluttet vandret, i lighed med den, der er bevaret i Nylars, eller også har været opdelt i skår og tinder.

Skibet fik sit nuværende, forholdsvis sene kegleformede tagværk i 1711. Over taget er en stang med en kugle, hvorover der sidder først et stort, kogleformet prydled, beklædt med spån, og øverst en fløjstang med volutter, vindfløj og hane af smedejern. I vindfløjen, som har dragegab, læses årstallet 1711.

Våbenhus foran syddøren er angiveligt fra den sene gotiske periode. Det er relativt stort, og i dag er det blottet for detaljer, som man kan datere det præcist ud fra. Tilbygningen er opført af rå og kløvede kampesten iblandet munkesten. Hele gavlen er senere skalmuret, dvs. et nyt lag mur er blevet muret på ydersiden af den oprindelige, med nyere teglsten, herunder er kamtakkerne ommuret.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer kraftigt præg af kirkens særlige geometri og dets murede ringhvælv. I apsissen er der et halvkuppelhvælv, mens koret har et tøndehvælv muret af tynde kalkstensflager. Ind til skiber er der en bred korbue, som efter opførelsen er udvidet, hvorved de to nicher til sidealtre er blevet ødelagt.

Kirkens udsmykning er både usædvanlig ved sin placering og ved enkelte sjældne motiver i dansk kalkmaleri. Derudover vidner de enkelte bevarede scener på rundkirkens hvælv om, at både pille og hvælv har haft samtidige malerier.

I skibet er der fremdraget kalkmalerier fra fire perioder. Ældst, vel fra tiden omkring år 1300, er en ret velbevaret, unggotisk fremstilling af Kristi lidelseshistorie, der strækker sig som et højt, kapitælagtigt bånd rundt om ringhvælvets nederste del lige over midterpillen. Billedfrisen er opdelt i 13 felter, adskilt af søjler, hvis skafter er sparremalede, og som bærer spidse trekløverbuer med trekantede gavle.

Passionshistoriens første scene findes ud for skibets hovedindgang, syddøren, og beretningen fortsætter dernæst østen rundt om pillen, mod solen. Et par af billedfelterne er helt ødelagt, resten dog så vel bevaret, at de forskellige motiver kan skelnes. De viser 1) judaskysset (kun hovederne er i behold), 2) krigsknægte i Getsemane have, rede til at gribe Kristus, 3) Kristus føres for Pilatus, 4) Pilatus på sin tronstol (en lille djævel hvisker ham i øret), 5) tornekroningen (feltet næsten blankt), 6) hudstrygningen, 7) korsegangen, 8) korsfæstelsen, 9) gravlæggelsen, 10) opstandelsen, 11) Den vantro Thomas, 12) forklarelsen, og endelig feltet til venstre for judaskysset 13) spor af to figurer.

Yderst på ringhvælvet, over rundmuren, har der været en udsmykning på tilsvarende måde. Her er der påvist og bevaret så lidt, at det er usikkert, om dekorationen har nået hele vejen rundt. Lige over den ved et vindue, der er omdannet af nordportalen, er der en medaljon med gudslammet med kalk og korsfane, og til højre herfor er i to felter bebudelsen.

I korbuen er der en dekoration af et ret naturalistisk blomster- og bladværk med brogede farver, som krones af en lille, flygtigt malet figur. Den afbilder Kristus på den vingede verdenskugle, med lændeklæde, kappe og en dunhammer i de bundne hænder. Denne udsmykning er fra 1600-tallet.

Desuden er der fundet rester af dekorationer fra 1400-tallet og fra renæssancen, som igen er blevet overhvidtet.

I Ny Kirke er der inventar fra et bredt udsnit af de forgangne perioder. Heriblandt findes den senromanske døbefont af grå kalksten. Den er et gotlandsk eksportarbejde med en rund fod, et keglestubformet skaft og en flad, bred kumme med stejle sider.

Prædikestolen har et nyere rammeværk, mens der i fagene sidder sirligt udskårne relieffer fra renæssancen. De er fra omkring år 1610, hvor de er udgået fra den betydelige Flensborg-billedskærer Hinrich Ringerincks (d. 1629) værksted. I fire af de fem fag findes arkadefelter med livfulde, reliefskårne bibelske scener af bebudelsen, Jesu fødsel, omskærelsen og kongernes tilbedelse. Tidligere stod der på hjørnerne hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, hvoraf de fire var nøgne eller delvis draperede kvindeoverkroppe, mens den femte havde løvehoved. Træværket, nyt som gammelt, står nu i blank, ferniseret eg.

Alterprydelsen udgøres af en femarmet lysestage og to alterstager fra 1500-tallets slutning. I apsissens tre vinduer er der i 1997 indsat glasmosaikker af Knud Henning Hansen (f. 1943).

I stedet for kirkebænke er der opsat løse Børge Mogensen-stole af typen J39.

Desuden har kirken en middelalderlig alterkalk, en lysekrone i koret fra slutningen af 1500-tallet og et timeglas over prædikestolen fra slutningen af 1600-tallet.

I våbenhuset er ophængt en pesttavle fra 1747.

Opstillet i våbenhuset og ved våbenhusets vestlige mur er der to gravsten fra hhv. den romanske periode og fra 1300-tallet. Ud over det har kirken to gravsten fra 1600-tallet og en række gravmonumenter fra første halvdel af 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• sogn
• provsti
• stift
• Københavns Domkirke
• oversigt over folkekirker i Bornholms Regionskommune

• Danmarks Kirker
• Ny Kirke på sogn.dk
• Moderne Kirkekunst