Faktaboks

Nulle Øigaard
Født
1934

Nulle Øigaard, f. 1934, dansk billedkunstner, g.m. Ib Spang Olsen, mor til Martin (f. 1962) og Lasse Spang Olsen. Efter uddannelse på bl.a. Kunstakademiet 1953-57 fik Nulle Øigaard eget værksted 1957.

Hun er siden blevet kendt for sine tekstile collager, tilvirket i en fri teknik, hvor hun arbejder med transparente eller blanke stoflapper, der nedsys lag på lag. De afspejler ofte Middelhavslandenes farvespektre og lysstemninger.

Nulle Øigaard har også arbejdet med scenografi og udført udsmykninger til bl.a. Stavnsholt Kirke i Farum (1995).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig