Novatian, (græsk Novatianos), d. ca. 258, oldkirkelig teolog. Som præst i Rom blev han kendt for sit hovedværk om Treenighedslæren, der i elegant stil beskriver kirkens lære om forholdet mellem Faderen og Sønnen; Helligåndens sideordnede plads var endnu ikke integreret i denne Treenighedslære. Med støtte fra tre italienske biskopper og i opposition til det romerske bispevalg i 251 opkastede Novatian sig til biskop (pave) for en ny sand kirke for de hellige og blev herved kirkehistoriens første "modpave", og hurtigt skød nye menigheder op rundt om i Romerriget, størst i Karthago, hvor den bestod frem til 400-t.

Novatians tilhængere, novatianerne, misbilligede de frafaldne, dvs. de kristne, der under kristenforfølgelser gjorde indrømmelser over for hedenskabet, og nægtede dem bod og del i kirkefællesskabet; kun Gud kunne tilgive frafaldne, mente de.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig