Nova Scotia

Nova Scotia.

.

Nova Scotia, (lat. 'det nye Skotland'), atlantisk provins i Canada; 55.490 km2, 922.000 indb. (2011), heraf hovedparten af skotsk, engelsk og fransk herkomst. Siden 2. Verdenskrig har især øen Cape Breton haft en periodevis høj arbejdsløshed, som føderale tilskud kun delvis har kunnet kompensere for. De fleste indbyggere, lokalt kaldet bluenoses, bor i havnebyer og fiskerlejer langs den sydlige skærgårdskyst. Største by og dominerende center er hovedstaden Halifax. Det indre af provinsen er tyndt befolket og udgøres af et 300-500 m højt, glacialt eroderet bjerglandskab (del af Appalacherne) med talrige floder og søer. Næsten 3/4 af overfladen dækkes af skove, hvoraf de fleste er plantet og nu udnyttes i bl.a. træ- og papirindustrien.

Landbrug og frugtplantager, der udgør 8% af arealet, er især koncentreret til den frugtbare Annapolis Valley og de inddæmmede marskjorder ved Bay of Fundy. Vigtigste produkter er mejerivarer, foderafgrøder og æbler. Indtil 2001 var der minedrift på Cape Breton; foruden kobber, bly og zink blev her brudt store mængder kul, der udnyttedes i jern- og stålkomplekset Sydney Steel Corporation (lukket 2001). Fiskeri og fiskeindustri har længe været kriseramt, men er dog stadig blandt Nova Scotias hovederhverv sammen med turisme. Til turistmålene hører den knap 1000 km2 store saltvandssø Bras d'Or Lake på Cape Breton. Øen er også hjemsted for museumslandsbyen Fortress of Louisbourg, der sammen med Port Royal, Fort Anne og Grand Pre' (alle ved Bay of Fundy) regnes blandt Canadas kendteste historiske parker. Siden åbningen i 1985 er tidevandskraftværket ved Annapolis Royal, det første i Nordamerika, også blevet en attraktion. Klimaet er nedbørsrigt, blæsende og køligt med udbredt kysttåge i vinter- og forårsmånederne. Om vinteren hæmmes sejladsen i NØ af isdannelser i St. Lawrence-bugten. Atlanterhavskysten, inkl. havnen i Halifax, kan besejles året rundt.

Giovanni Caboto udforskede Nova Scotias kyst i 1497 og krævede området for England, men de første europæiske bosættere var franskmænd, der i 1605 anlagde Port Royal (nuv. Annapolis Royal). Hermed lagdes grunden til en fransk-engelsk rivalisering om området, og det førte til, at den fransktalende befolkning i 1755 blev tvangsforflyttet til Louisiana, mens der samtidig skete en tilflytning fra især Skotland. I 1769 blev Prince Edward Island udskilt, og i 1784 ligeledes New Brunswick. Nova Scotia blev derefter en selvstændig koloni og var i 1867 medstifter af den canadiske forbundsstat.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig