Nouadhibou, tidl. Port-Étienne, havneby i det nordlige Mauretanien på Vestafrikas Atlanterhavskyst; 118.200 indb. (2013). Nouadhibou er udskibningshavn for jernmalmminerne i Fdérik og endestation for jernbanen herfra. Den ligger i et ørkenlandskab på Cap Blanc-halvøen, og kun ørkenspor fører sydpå til det øvrige Mauretanien. Udenlandske fiskere, især japanere og koreanere, benytter havnen og sætter deres præg på bybilledet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.