Norskehavet
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Norskehavet, havområde, der er afgrænset af Norge mod øst, Barentshavet mod nord, Grønlandshavet og Islandshavet mod vest, hvor den fysiske grænse udgøres af den undersøiske bjergkæde Mohn-ryggen, samt mod syd linjen Island-Færøerne-Shetland, ligeledes kendetegnet ved en undersøisk bjergryg. Havområdets største dybde er 3950 m.

Oceanografi

Varmt og saltholdigt vand føres med Den Nordatlantiske Strøm ind i Norskehavet ved dets sydlige grænse. Herved tilføres Norskehavet store mængder varme, som foruden at have en markant indvirkning på klimaet i Nordeuropa og Skandinavien medvirker til at holde Norskehavet og store dele af Barentshavet fri for is hele året. Langs Norges kyst strømmer Den Norske Kyststrøm, som i høj grad består af vand fra Østersøen og tilførsel fra de norske fjorde. Det kolde Norskehavs dybvand, der udgør en blanding af dybvandsmasser dannet i Grønlandshavet og Det Arktiske Ocean (Nordlige Ishav), strømmer på stor dybde mod syd, hvor det gennem den forholdsvis snævre og grunde (880 m) Færø-Shetland-kanal strømmer ind i Atlanterhavet og udgør en væsentlig del af Det Nordatlantiske Dybvand, der på stor dybde strømmer rundt i hele verdenshavet.

Temperaturen i overfladelaget af Norskehavet (0-200 m) varierer mellem 8-10 °C i syd og 2-4 °C i nord. Saltholdigheden antager værdier på over 35,1 ‰. Norskehavets dybvand har temperaturer under −0,4 °C og en saltholdighed på 34,9 ‰.

Kulturgeografi

Norskehavet rummer de norske øer Jan Mayen og Bjørnøya; begge er ubeboede på nær meteorologisk personel. Kombinationen af koldt, næringsrigt vand nordfra og varmere vand fra Den Nordatlantiske Strøm giver gode betingelser for plankton, og norske fiskere henter meget store fangster i Norskehavet. Traditionelt var der et stort fiskeri på den atlantiske sildestamme, som har sit opvækstområde centralt i farvandet, men efter en voldsom overfiskning måtte man ved 2000-t.s begyndelse afvente, at stammen bliver retableret. Det medførte en vækst i bestanden med et foreløbigt topniveau i 2009. Niveauet er under konstant observation.

Også den atlantiske torsk har gyde- og opvækstområde i Norskehavet, og fiskeriet fra Lofoten har siden middelalderen været af afgørende betydning for Kystnorge. Hertil kommer i nyere tid et meget svingende fiskeri efter lodde til fiskemelsindustrien. Siden midten af 1980'erne er fiskeriet blevet suppleret med et omfattende fiskeopdræt; over halvdelen af de norske opdrætsfisk, helt overvejende laks, avles i fjorde, der udmunder i Norskehavet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig