Norrköping

Norrköping, svensk industri-, handels- og havneby 130 km SV for Stockholm; 130.050 indb. i storbyområdet (2011) heraf et mindretal af finner. Byen ligger på begge sider af Motala ström, som forbinder søen Glan med Bråviken på Østersøkysten. Hovedvejen og -jernbanen Malmø-Stockholm går gennem byen. Fra midten af 1800-t. skabtes her et omfattende industriområde, og en overgang stod byen, "Sveriges Manchester", for 80% af landets tekstilindustri, som oprindelig var baseret på uld, senere også bomuld. Efter 2. Verdenskrig medførte international konkurrence, at tekstilindustrien gik stærkt tilbage, og flere af de gamle fabriksbygninger er nu restaureret og indrettet til andre formål, således bl.a. Arbetets museum i det gamle bomuldsspinderi Strykjernet på Laxholmen. Storbydrømme i byens velmagtsdage kom bl.a. til udtryk i bygningen af den 3 km lange Norra Promenaden (1857), hvor siden jernbanestationen blev opført.

Faktaboks

Etymologi
Byens navn: 1283 Norkøponge, af svensk norr 'nord' og köping 'handelsplads'.

Industrien er nu mere alsidig med bl.a. papir- og papirmasse-, elektronik- (Ericsson) og maskinindustri. Allerede 1904 fik byen elektriske sporveje, den har egen lufthavn og en af landets største oliehavne. Linköpings universitet har etableret Campus Norrköping med flere fakulteter. Kommunikationskoncernen Ericsson driver et udviklingsinstitut, men firmaets fabriksvirksomhed er nedlagt. Et andet forskningsmiljø er Acreo-instituttet for elektronik og optik. En lang række virksomheder inden for logistik- og transportområdet har også etableret sig i Norrköping. Flere statslige institutioner er placeret i Norrköping, således Sjöfartsverket, Kriminalvårdsstyrelsen, Luftfartsverket og Indvandrarverket.

Den gamle bydel rummer endnu nogle større købmandsgårde fra 1700- og 1800-t. Norrköping museum rummer en fin samling af svensk 1900-t.s-kunst.

Norrköping kendes fra middelalderen, hvor Motala ström drev vandmøller her. Da Sverige blev en militær stormagt, kom byen til at spille en større rolle med messing- og våbenproduktion og som udførselshavn for Östgötabergslagens råjern. I midten af 1800-t. var byen Sveriges tredjestørste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig