Norman Wells, mineby ved Mackenzie River i North West Territories, Canada. Byen, der tæller ca. 800 indb., opstod i 1920'erne, da man begyndte at udvinde olie fra den tids nordligste olie- og gasfelt i Canada. Efter anlæggelse af raffinaderi og rørledning til Whitehorse mod SV blev byen under 2. Verdenskrig en vigtig energileverandør til byggeriet af bl.a. Alaska Highway.