Norges Varemesse

Norges Varemesse er Norges største messecenter.

.

Norges Varemesse i Lillestrøm ca. 15 km vest for Oslo.

.

Artikelstart

Norges Varemesse i Lillestrøm tæt ved Oslo er Norges største messe-og konferencecenter.

Faktaboks

Også kendt som
Tidligere kendt som Sjølystsenteret.

Historie

Norges Varemesse blev etableret, da norsk erhvervsliv i 1918 nedsatte en messekomité med det formål at etablere en varemesse, som skulle dæmme op for, at det norske marked blev oversvømmet af udenlandske varer.

Selv om den første såkaldte riksmesse fandt sted i 1920 på Akershus fæstningsterræn med ca. 53.000 besøgende, skal vi frem til 1962 før der blev etableret et egentligt messecenter i Sjølyst i Oslos sydvestlige udkant.

Året efter opgav Norges Varemesse sin nationale linje og begyndte at medtage udenlandske firmaer blandt udstillerne, samtidig med at messeaktiviteterne øgedes. Sjølystcenteret blev løbende udvidet og var i 1989 suverænt Norges største messecenter med 24.000 m2 messehaller, konferencecenter mv.

Nutidens Norges Varemesse

I 2002 var Norges Varemesse vokset fra Sjølyst og blev flyttet til 32.000 m2 nybyggede messehaller med kongrescenter og hotel i Lillestrøm ca. 18 km øst for Oslo. Efter en udbygning i 2008 består centeret af syv messehaller med et udstillingsareal op på 39.000 m2 og en konferenceafdeling med 55 møderum, hvoraf de 25 kan rumme over 100 personer. Dertil kommer en plenum-hal med plads til 6000 personer. I Norges Varemesse afholdes fagmesser som Nor-shipping og Transportmessen, men der lægges også stor vægt på publikumsudstillinger. Norges Varemesse ejer og driver desuden multiarenaen Oslo Spektrum i Oslos bymidte.

Der er motorvej fra Oslo og Norges internationale lufthavn i Gardermoen direkte til messeområdet, der også ligger i gåafstand fra jernbanestationen i Lillestrøm, hvortil der ligeledes er tog direkte fra Oslo Centralstation og Gardermoen.

Lufthavn Gardermoen Lufthavn 33 km
Motorvej E6 6 km
Parkering Betalingsparkering > 2.800
Jernbane Lillestrøm Station 0,5 km
Lokalbane Ingen
Bus Flere ruter fra Oslo

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig