Norge - religion

Den norske kirke har Olav den Helliges økse i sit skjold.
Af .
Licens: CC BY ND 4.0

Artikelstart

Den nordiske religion veg officielt pladsen for kristendommen i 1000-tallets begyndelse. I 1152-1153 blev landet en selvstændig kirkeprovins. Norge var fra 1397 del af Kalmarunionen og indtil 1814 underlagt den danske konge; den lutherske Reformation indførtes i 1536 af den danske konge.

Fra 1600-tallets begyndelse var den lutherske ortodoksi enerådende. Med enevældens indførelse i 1660-1661 styredes kirken fra København. Som i Danmark affødte pietismen vækkelse og skole- og missionsinitiativer, og oplysningstiden en mild rationalisme.

Under unionen med Sverige 1814-1905 styrkedes det nationale kirkestyre. Den evangelisk-lutherske kirke har siden da været statskirke med menighedsråd (1920), bisperåd (1933), kirkeråd (1969) og siden 1984 et repræsentativt kirkemøde. Religionsfriheden blev styrket i 1840'erne, senest med en ny trossamfundslov i 2020. Siden 1969 har registrerede trossamfund uden for statskirken haft ret til statstilskud.

1800-tallet prægedes af store, ofte pietismeprægede vækkelser (ikke mindst den haugianske) og et omfattende lavkirkeligt indre og ydre missionsforeningsvæsen. Præsterne var oftest ortodoks-pietistiske, men også grundtvigianismen vandt indpas. Fra 1800-tallets slutning kom det til heftige opgør mellem liberale og konservative, der førte til oprettelsen i 1908 af et privat teologisk fakultet, Menighedsfakultetet, som var i opposition til det liberale fakultet ved Oslo Universitet. Under den tyske besættelse 1940-1945 dannedes en enig kirkefront. De gamle modsætninger har præget debatten i efterkrigstiden med skarpe opgør om især abort og kvindelige præster. Norge fik i 1993 sin første kvindelige biskop. Nye vækkelser har fortrinsvis været karismatiske.

Gennem en grundlovsændring i 2012 blev princippet om statsreligion forladt. Den norske kirke er fra 2017 skilt fra staten, med kirkemødet som øverste repræsentative organ. Præster og biskopper, som tidligere har været embeds- og statstjenestemænd, blev overført til det nationale retssubjekt Den norske kirke. I 2019 var 69 % af den norske befolkning medlemmer af Den norske kirke, mens 13 % hørte til andre trossamfund,

Blandt frikirkerne gør især pinsebevægelsen, metodistkirken, Det Norske Misjonsforbund og Frelsens Hær sig gældende med tilsammen ca. 80.000 medlemmer. Kendetegnende for norsk kirkeliv er det omfattende missionsarbejde, som en lang række frivillige sammenslutninger udfolder hjemme og ude. De vigtigste er (1999): Det Norske Misjonsselskap (ca. 5000 foreninger, 410 missionærer), Norsk Luthersk Misjonssamband (ca. 3300 foreninger, 400 missionærer), Det norske lutherske Indremisjonsselskap (ca. 3000 foreninger/grupper) og Det Vestlandske Indremisjonsforbund (1500 foreninger).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig