Norge - musik (populærmusik og visekunst)

Norge – musik (populærmusik og visekunst), Populærmusik
Populærmusikken i første halvdel af 1900-tallet blev domineret af kabaret- og revyartister som Jens Book-Jenssen (1910-1999) og fra midten af 1940'erne Nora Brockstedt (1923-2015). Senere artister i denne tradition er fx Wenche Myhre, Grethe Kausland (1947-2007) og gruppen Dizzie Tunes (1959-2001). Egil Monn-Iversen (f. 1928) har været en central skikkelse siden 1950'erne, bl.a. som komponist, producent og leder af vokalgruppen The Monn Keys (1948-64).
Visekunsten
Visekunsten har længe stået stærkt i Norge med navne som Alf Prøysen, Erik Bye (1926-2004) og Lillebjørn Nilsen (f. 1950). Andre udøvere med baggrund i visesang er Ole Paus (f. 1947), Kari Bremnes (f. 1956) og Øystein Sunde (f. 1947). Desuden bør nævnes Sissel Kyrkjebø og samiske Mari Boine (f. 1956).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.