Den norske fauna har et stort indslag af arktiske arter, fx ren, polarræv, jærv, lemming, fjeldrype og snespurv, der er udbredt ned i de sydlige fjeldegne i over 1000 m højde; Hardangervidda har således en stor bestand af vildren, mens flertallet af rener i nord er tamrener. I fjeldene er bl.a. bjerglærke og hjejle karakterfugle.
Moskusokse, som er et af de få pattedyr, der er fundet i norske Kvartær-aflejringer, er flere gange blevet udsat og har etableret en bestand på Dovrefjell. Kronhjort er særlig talrig i Vestlandet, og rådyr har i 1900-tallet spredt sig helt op til Finnmarken. Elg er almindelig, og der er solide bestande af de store rovdyr bjørn, los og jærv, mens ulv og polarræv er blevet ganske sjældne.
Butsnudet frø og krybdyrene skovfirben og hugorm er udbredt over hele landet; sidstnævnte kan findes højt oppe i fjeldet. I Vest- og Nordnorge domineres fiskefaunaen af laks, ørred og fjeldørred, og laksefiskeriet i bl.a. Namsen tiltrækker mange udenlandske lystfiskere. I sydøst findes bl.a. aborre, gedde og flere karpefisk. Insektfaunaen tæller omkring 15.000 kendte arter, heraf 3400 billearter, mange med nordlig udbredelsesgrænse i Norge.
Langs kysten findes søfuglekolonier med bl.a. lomvie, tejst og mallemuk og flere steder store sulekolonier. Norge har en stærk bestand af havørne, som især yngler nær kysten. Gråsæl, spættet sæl og remmesæl yngler i Norge, mens ringsæl, grønlandssæl og klapmyds er almindelige strejfere. Flere hvalarter trækker forbi landet, og der er opbygget en vis turistvirksomhed, især i Lofoten, omkring hvalsafarier efter kaskelot, spækhugger, blåhval, finhval og sejhval.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.