Norge - billedkunst - barok til 1840

Norge - billedkunst - barok til 1840, Portrætmaleriet indførtes i 1600-tallet som en ny genre af tyske og danske indvandrere. Elias Fiigenschoug, der virkede i Bergen ca. 1630-60, var den betydeligste norske portræt- og landskabsmaler; hans klare og nøgterne stil har fællestræk med den nederlandske guldalder. Inden for træskærerkunsten optog træskærerne den europæiske baroks formsprog, primært til kirkeinventar.

Den dansk-norske Mathias Blumenthal blev med portrætter og vægmalerier den førende maler omkring 1750. Med det kulturelle centrums forskydning fra Bergen mod Østlandet og med borgerskabets etablering i begyndelsen af 1800-tallet blev betydningen af portrætmaleriet øget med fx Jacob Munch (1776-1839) og Mathias Stoltenberg, og siden udvikledes landskabsmaleriet som led i udviklingen af den nationale identitet.

Den internationalt orienterede Johan Christian Dahl skabte dramatiske naturscener, der dannede forbillede i romantikken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig