Norge - arkitektur (fra barok til 1850)

Norge - arkitektur (fra barok til 1850), Efter Reformationen i 1536 indtrådte en stilstand i kirke- og bybyggeriet. På landet fortsatte den traditionelle byggeskik med variationer fra dal til dal; Gudbrandsdalen rummer den ældste bevarede og rigeste folkelige bygningskultur. Under det bygningsmæssige opsving i 1600- og 1700-t. var træhuse stadig det mest almindelige, men mange brande gjorde, at meget gik tabt. I Christian 4.s nyanlagte Oslo blev murstensbygninger dog et krav. I 1700-t. opstod indflydelse fra Frankrig og Skotland i Bergen og Trondheim og i Østlandet fra bl.a. Tyskland; barok- og rokokostil afspejles i Kongsbergs kirke (1761) og i Stiftsgården i Trondheim (1778), Europas største træbygning.

Nyklassicismens byhuse og herregårde fra omkring 1800 har paralleller til dansk arkitektur, men er opført i træ og malet i hvidt eller gult. I begyndelsen af 1800-t. blev akademisk uddannede arkitekter indkaldt fra København, bl.a. C.F. Harsdorff og C.F. Hansen, og efter 1814 intensiveredes aktiviteten i Oslo; vinkelret i forhold til den nyanlagte akse, den monumentale Karl Johans gate, anlagdes den kongelige residens af H.D.F. Linstow (1848), og 1840 påbegyndtes opførelsen af universitetet ved H. Grosch.

Læs mere om norsk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig