Nordtyske Bassin, geologisk bassin, der strækker sig fra det nordlige Polen gennem Nordtyskland, det sydlige Danmark og ud i den sydøstlige Nordsø. Bassinet afgrænses mod nord af Ringkøbing-Fyn Højderyggen. Bortset fra en periode på overgangen til Kridt har bassinet siden Perm været et indsynkningsområde, i Trias præget af marine og non-marine forhold og fra midten af Kridt til slutningen af Tertiær af marine forhold. I bassinet findes mange salthorste. Se også Danmark (geologi).