Rügen januar 2021: Nordstream 2 under anlæg.
Rügen januar 2021: Nordstream 2 under anlæg. Byline: Jens Büttner/DPA/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Nordstream 1 og 2

Nordstream 1 når land i Lubmin i Tyskland. Her fra den 8. marts 2022.
Byline: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix.
Gaslækken fra Nordstream 2 som den kunne ses i havet ud for Bornholm den 29. september 2022.
Byline: Forsvaret/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Nordstream 1 og 2, er gasrørledninger i Østersøen, der er anlagt for at kunne transportere gas fra Vyborg og Ust-Luga i Rusland til Greifswald i Tyskland.

Begge rørledninger består af to rør og begge har kapacitet til at transportere 55 milliarder kubikmeter gas pr år.

Nordstream 1 blev indviet i 2011 og 2012, mens Nordstream 2 aldrig er blevet taget i brug. Rørledningerne ejes og drives af Gazprom AG (Schweiz), der har russiske, tyske, hollandske og franske ejere.

Russerne var interesseret i Nordstream 1, fordi den ville føre gassen uden om Belarus, Polen og Ukraine, der ville miste indkomster fra transit af gassen. Ukraine havde haft flere konflikter med Rusland om betaling for gassen efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Polen var voldsom modstander af projektet. Tyskland så det som en forbedring af forsyningssikkerheden til gavn for industrien, men fandt også at den gensidige afhængighed var en politisk fordel.

Den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 og de efterfølgende sanktioner mod Rusland satte sit præg på arbejdet med Nordstream 2. USA erklærede sig som modstander af rørledningen og Polen var fortsat arg modstander. Samtidig var en række vestlige lande skeptiske, fordi den nye rørledning ville svække Ukraine. Samtidig var der advarsler om, at afhængigheden af russisk gas ville være uheldig.

Konstruktionen af rørledningen Nordstream 2 begyndte i 2018, men blev mødt af mange forhindringer. Fx trak den danske godkendelse af projektet ud, blandt andet pga pres fra USA. Tilladelsen blev givet i oktober 2020.

En aftale mellem den tyske og amerikanske regering gav reelt grønt lys for ibrugtagningen af Nordstream 2 og udlægningen var færdig i september 2021.

Den tyske regering afviste i februar 2022 at tillade drift, bl.a. pga pres fra Polen. Krigen mellem Rusland og Ukraine, hvor gassen er brugt som politisk våben, betød at ibrugtagning af Nordstream 2 blev udsat på ubestemt tid og Nordstream 1 blev lukket, så den ikke længere transporterede gas til Tyskland og de omkringliggende lande, der havde modtaget gas herfra.

I september 2022 blev der konstateret fire læk på rørledningerne. Ingen af dem var på det tidspunkt i brug, men var fyldt med gas. Myndighederne vurderede, at der var tale om sabotage. Der var ikke tekniske beviser for hvem, der stod bag. I de vestlige lande samlede mistanken sig om Rusland. Fra russisk siden afviste man at have interesse i at ødelægge anlægget og pegede i stedet på USA.

Læs mere i Den Store Danske om

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig