Nord Stream 1 og 2 | lex.dk – Den Store Danske

Nord Stream 1 når land i Lubmin i Tyskland. Her fra den 8. marts 2022.

Byline: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Nord Stream 1 og 2, er gasrørledninger i Østersøen, der er anlagt for at kunne transportere gas fra Vyborg og Ust-Luga i Rusland til Greifswald i Tyskland.

Faktaboks

Også kendt som: Nordstream 1 og 2

Begge rørledninger består af to rør og begge har kapacitet til at transportere 55 milliarder kubikmeter gas pr år.

Nord Stream 1 blev indviet i 2011 og 2012, mens Nord Stream 2 aldrig er blevet taget i brug. Rørledningerne ejes og drives af Gazprom AG (Schweiz), der har russiske, tyske, hollandske og franske ejere.

Russerne var interesseret i Nord Stream 1, fordi den ville føre gassen uden om Hviderusland, Polen og Ukraine, der ville miste indkomster fra transit af gassen.

Ukraine havde haft flere konflikter med Rusland om betaling for gassen efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Polen var voldsom modstander af projektet.

Tyskland så det som en forbedring af forsyningssikkerheden til gavn for industrien, men fandt også at den gensidige afhængighed var en politisk fordel.

Modstanden mod Nord Stream 2

Den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 og de efterfølgende sanktioner mod Rusland satte sit præg på arbejdet med Nord Stream 2. USA erklærede sig som modstander af rørledningen på linje med bl.a. Polen. Samtidig var en række vestlige lande skeptiske, fordi den nye rørledning ville svække Ukraine. Ligeledes var der advarsler om, at afhængigheden af russisk gas ville være uheldig.

Konstruktionen af rørledningen Nord Stream 2 begyndte i 2018, men blev mødt af mange forhindringer. Fx trak den danske godkendelse af projektet ud, blandt andet pga pres fra USA. Tilladelsen blev givet i oktober 2020.

En aftale mellem den tyske og amerikanske regering gav reelt grønt lys for ibrugtagningen af Nord Stream 2 og udlægningen var færdig i september 2021.

Den tyske regering afviste i februar 2022 at tillade drift, bl.a. pga pres fra Polen. Krigen mellem Rusland og Ukraine, hvor gassen er brugt som politisk våben, betød at ibrugtagning af Nord Stream 2 blev udsat på ubestemt tid og Nord Stream 1 blev lukket, så den ikke længere transporterede gas til Tyskland og de omkringliggende lande, der havde modtaget gas herfra.

Sabotagen på rørledningerne i 2022

Gaslækken fra Nord Stream 2 som den kunne ses i havet ud for Bornholm den 29. september 2022.

Byline: Forsvaret/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

I september 2022 blev der konstateret fire læk på rørledningerne. Ingen af dem var på det tidspunkt i brug, men var fyldt med gas. Myndighederne vurderede, at der var tale om sabotage. Der var ikke tekniske beviser for hvem, der stod bag.

I de vestlige lande samlede mistanken sig umiddelbart om Rusland. Fra russisk side afviste man at have interesse i at ødelægge anlægget og pegede i stedet på USA, der havde været stærk modstander af projektet.

Der har været flere andre teorier om, hvem der stod bag sabotagen. Bl.a. har det tyske medie Der Spiegel og public service-stationen ZDF i 2023 bragt lange undersøgende historier, der har rummet indicier for, at en gruppe med forbindelser til det ukrainske militær kunne have udført sprængningerne.

I februar 2024 indstillede først de svenske og derefter de danske myndigheder yderligere efterforskning af sagen. De tyske myndigheder fortsætter deres undersøgelser.

Læs mere i Den Store Danske om

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Energiforsyning og -forbrug

Mogens Rüdiger

Professor mso, dr.phil. , Aalborg Universitet