Nordsøen Oceanarium
Det store akvarium på Nordsøen Oceanarium rummer 4,5 millioner liter vand og huser bl.a. en klumpfisk foruden hajer, rokker og forskellige stimefisk.
Nordsøen Oceanarium
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Nordsøen Oceanarium er et akvarium og oplevelsescenter i Hirtshals, som blev oprettet i 1982 under navnet Nordsømuseet.

Nordsøen Oceanarium fokuserer på Nordsøens natur og dyreliv, som vises i en lang række akvarier og interaktive udstillinger. Her findes Nordeuropas største akvarie, som rummer 4,5 millioner liter vand og bl.a. indeholder klumpfisk, hajer og stimefisk som makrel og sild. Andre akvarier og udstillinger viser eksempler på typiske levesteder i Nordsøen eller beskriver fødekæden i havet og samspillet mellem rov- og byttedyr. Nordsøens Oceanarium rummer desuden Skandinaviens største interaktive skærm, som blandt andet viser optagelser af finhval, spækhugger og hajer i naturlig størrelse. Endvidere er der en interaktiv sæludstilling og et stort udendørs bassin med sæler.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig