Nordossetien-Alanien

Nordossetien.

.

Nordossetien-Alanien, republik i Den Russiske Føderation på nordsiden af Kaukasus, en af landets 83 regioner; 8000 km2, 713.000 indb. (2010), hvoraf 65% er osseter, 21% russere, og 4% ingusjetere. Hovedstad er Vladikavkaz ved floden Terek. Nordossetien er præget af parallelle bjergkæder med Store Kaukasus (Kazbek, 5033 m) længst mod syd ved grænsen til Sydossetien, der er autonom republik i Georgien. Der er kun få veje i det bjergrige område; Den Georgiske Hærvej, som spillede en central rolle for Ruslands ekspansion, er stadig den eneste farbare vej over Store Kaukasus. Republikken har en del industri, og landbruget dyrker bl.a. olieafgrøder, frugt og vin. I Sovjetunionen var Nordossetien et populært mål for vandrerturisme og bjergbestigning.

Osseterne er overvejende kristne og efterkommere af iransktalende alaner, som kom fra Centralasien i 300-t. Fra 800- til 1100-t. eksisterede en alansk statsdannelse, som gik i opløsning, da mongolerne trængte frem i 1200-t. Ossetere, der levede på sydsiden af Kaukasus, kom gradvis under kristne georgieres kontrol, mens nordosseterne kom under muslimske kabardinere og kristne russere. I 1774 blev Nordossetien indlemmet i Det Russiske Imperium. I 1921 oprettede Sovjetmagten en nordkaukasisk bjergrepublik, hvori også indgik et autonomt nordossetisk område. I 1936 blev det til en autonom republik, som siden 1993 hedder Republikken Nordossetien-Alanien.

Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har Nordossetien haft store flygtningeproblemer. Som svar på voksende krav om selvstændighed for Sydossetien ophævede Georgien i 1992 sydosseternes autonomi, og efter blodige sammenstød med georgierne flygtede 100.000 mod nord, hvor de især blev bosat i den østlige Prigorodnyj-region; et omstridt område mellem Nordossetien og Ingusjetien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig